Hvornår er det fastelavn i 2027? Dato, historie og skikke

Fastelavn er en af de festdage, man ikke lige kan huske datoen på fra år til år, modsat jul og advent, der ligger fast i kalenderen. Det skyldes, at fastelavn er bundet til påsken, som selv flytter sig efter månens og solens stilling. I denne artikel får du datoen for 2027 og de følgende år, en forklaring på, hvorfor datoen vandrer, og et overblik over fastelavnens historie og skikke, fra ridende bønder til nutidens tøndeslagning.

Hvornår er det fastelavn i 2027?

I 2027 falder fastelavnssøndag søndag den 7. februar. Fastelavnsmandag er mandag den 8. februar, hvide tirsdag er tirsdag den 9. februar, og askeonsdag, som indleder fasten, er onsdag den 10. februar 2027. Fastelavn ligger altid 7 uger før påskedag, nærmere bestemt 49 dage før, og det er grunden til, at datoen aldrig er den samme to år i træk.

Fastelavn de kommende år

Fordi fastelavn følger påsken, falder fastelavnssøndag altid på en søndag mellem 1. februar og 7. marts. Her er datoerne for de kommende år, så du kan slå datoen op, uanset hvilket år du læser dette i.

Hvorfor flytter datoen sig hvert år?

Fastelavns bevægelige dato hænger uløseligt sammen med påsken. Påskedag er fastsat til den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn, og derfor kan påskedag falde tidligst den 22. marts og senest den 25. april. Fastelavnssøndag ligger 49 dage før påskedag, så når påsken rykker sig, rykker fastelavn med.

Askeonsdag, dagen efter hvide tirsdag, indleder den katolske faste, som varer 40 dage frem mod påske. I den optælling tæller søndagene ikke med, fordi søndagen i kristen tradition altid regnes som en lille påske og derfor ikke er en fastedag.

Hvad betyder ordet fastelavn?

Ordet fastelavn kommer af det middelnedertyske vastelavent, der betyder fasteaften, altså aftenen før fasten begynder. Fastelavn var oprindeligt betegnelsen for de tre dage lige før den lange faste: flæskesøndag og flæskemandag, hvor man spiste flæsk og andre kødretter, inden kødet skulle lægges væk, og hvide tirsdag, hvor man mange steder spiste æggesøbe eller mælkemad med hvedeboller.

I kirken kaldes fastelavnssøndag quinquagesima, det latinske ord for halvtreds, fordi dagen ligger halvtreds dage før påskedag, når man tæller både fastelavnssøndag og selve påskedagen med.

Det beslægtede ord karneval kommer af det latinske carne vale, kød farvel, og peger på den samme idé: en sidste fest, før kødet lægges på hylden. I store dele af det katolske Europa findes lignende fester under navne som Fastnacht, Fasching og karneval, og i de amerikanske sydstater hedder festen Mardi Gras, fedetirsdag. I Sverige markeres dagene i stedet med semla eller fastlagsbulle.

Fastelavnens historie: fra voksenfest til børnefest

Fastelavn stammer fra den katolske kirkes fest op til fasten, men festen har ændret sig meget undervejs. Med Reformationen i Danmark i 1536 ophørte den formelle fastepligt, men selve festlighederne omkring fastelavn levede videre, og i mange år var fastelavn primært en fest for voksne.

I bondesamfundet red unge mænd fastelavn: de red rundt til sognets gårde, blev beværtet og samlede ind til fastelavnsgildet, som hele sognet blev inviteret til. Der var konkurrencer som at slå katten af tønden, ringridning og at stikke til stråmanden, en udstoppet halmfigur. I købstæderne løb man i stedet fastelavn, hvor forklædte deltagere gik fra hus til hus, mens beboerne prøvede at gætte, hvem der gemte sig bag masken. Den skik ligger formodentlig til grund for nutidens udklædning.

Myndighederne forbød udklædningslegene i 1683, men de forblev populære og fortsatte i bedste velgående. Selve tøndeslagningen kom muligvis til Danmark med hollandske indvandrere i begyndelsen af 1500-tallet, og katten i tønden var indtil midten af 1800-tallet ofte en levende kat. I dag er tønden fyldt med slik og frugt og pyntet med et billede af en kat udenpå.

Fastelavnsmandag var tidligere skolefridag, men den fridag forsvandt, da lørdagsundervisningen blev afskaffet i 1970. I dag er fastelavn primært en fest for børn, og det er i høj grad skoler og børnehaver, der holder traditionen med tøndeslagning og udklædning i live.

Sådan fejres fastelavn i dag

• Udklædning: børn og nogle gange voksne klæder sig ud, en tradition der stammer fra at løbe fastelavn i gamle dage.
• Slå katten af tønden: den, der slår bunden ud af tønden, så slikket falder ud, bliver kattedronning, mens den, der slår det sidste stykke tønde ned, bliver kattekonge. Reglerne varierer dog fra sted til sted.
• At rasle: børn går syngende fra dør til dør i nabolaget, blandt andet med sangen »Fastelavn er mit navn«, og får penge eller slik som belønning. Det foregår typisk fastelavnssøndag eller fastelavnsmandag, men datoen kan variere, da børneinstitutioner selv fastsætter, hvornår de markerer fastelavn.
• Bide til bolle: en lille leg, hvor man uden hænder skal bide en bolle, der hænger i en snor.
• Fastelavnsboller: i ældre dansk tradition var de af fin gærdej med rosiner og sukat, mens de i dag findes som gærboller, vandbakkelser eller wienerbrød fyldt med fx kagecreme, remonce eller flødeskum og pyntet med flormelis eller glasur.
• Familiegudstjeneste: mange kirker holder gudstjeneste fastelavnssøndag, hvor børnene må komme udklædt, og bagefter slår man katten af tønden og spiser fastelavnsboller.

Fastelavnsris, de slikpyntede ris, der gives i morgengave, hører også til traditionen, men fortjener deres egen historie en anden dag.

Fastelavn rundt i landet

Nogle steder i Danmark har fastelavn sit helt eget præg. På Amager rides der stadig fastelavn til hest: i Sundby om lørdagen, i Dragør om søndagen, i St. Magleby om mandagen og i Ullerup om onsdagen i fastelavnsugen. På Bornholm er fastelavnsridning med tøndeslagning og ringridning også udbredt, og de lokale rideklubber, flere af dem stiftet i 1930'erne, arrangerer festlighederne for alle aldre.

På Ærø vækker en flok børn byen med sang allerede fra klokken fem om morgenen, og om aftenen går de voksne maskerede rundt til maskefald ved midnat.

Vil du holde fastelavn for familien derhjemme, er det en god idé at sætte fastelavnsbollerne frem på et kagefad, så de ser indbydende ud, når gæsterne ankommer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er det fastelavn i 2027?

Fastelavnssøndag er søndag den 7. februar 2027, fastelavnsmandag er den 8. februar, hvide tirsdag er den 9. februar, og askeonsdag er den 10. februar 2027.

Hvorfor falder fastelavn ikke på samme dato hvert år?

Fastelavn ligger 49 dage før påskedag, og fordi påskedag følger den første fuldmåne efter forårsjævndøgn, flytter både påske og fastelavn sig fra år til år.

Hvad betyder fastelavn?

Ordet kommer af det middelnedertyske vastelavent, der betyder fasteaften, altså aftenen før den lange katolske faste begynder.

Hvor stammer fastelavn fra?

Fastelavn stammer fra den katolske kirkes fest før fasten, og i Danmark udviklede den sig gennem skikke som at ride fastelavn i bondesamfundet og at løbe fastelavn i købstæderne.

Hvornår rasler man til fastelavn?

Man rasler typisk fastelavnssøndag eller fastelavnsmandag, men datoen kan variere lokalt, da skoler og børnehaver selv fastsætter, hvornår de markerer fastelavn.

Hvem bliver kattekonge og kattedronning?

Ofte bliver den, der slår bunden ud af tønden, så slikket falder ud, kattedronning, mens den, der slår det sidste stykke tønde ned, bliver kattekonge, men reglerne varierer fra sted til sted.

Sammenfatning

Fastelavn i 2027 falder søndag den 7. februar, med fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag de følgende dage. Datoen flytter sig hvert år, fordi fastelavn ligger 49 dage før påske, som selv følger månen og forårsjævndøgn. Fra en gammel fest for voksne med ridning og udklædningslege er fastelavn i dag først og fremmest børnenes fest med tøndeslagning, raslen og fastelavnsboller.

Læs også

• Påskebord og pynt: gule farver, æg og forårsblomster
• Hvornår er valentinsdag? Dato, historie og fejring
• Hvad er advent? Betydning, datoer og traditioner
• Pynt til fødselsdag: idéer til bord og fest
• Fastelavnsris: sådan pynter og sætter du det i en vase
• Kagepynt: idéer og teknikker til en flot kage