Hvad er advent? Betydning, datoer og traditioner

Når kalenderen nærmer sig slutningen af november, begynder mange danske hjem at tænde de første lys og finde julepynten frem. Denne periode har et navn, nemlig advent, og den følger sin egen rytme, som ikke altid falder på de samme datoer som resten af juleforberedelserne.

I denne guide får du en klar forklaring på, hvad advent egentlig dækker over, hvornår søndagene falder i de kommende år, og hvordan traditioner som adventskrans, adventsstage og adventsstjerner hænger sammen med perioden.

Det korte svar: sådan hænger advent sammen

Advent dækker over de fire uger op til jul, hvor hver søndag markerer et nyt trin i optakten til juledag. I kirkens kalender er første søndag i advent samtidig starten på et helt nyt kirkeår, hvilket betyder, at både salmer og søndagstekster skifter, samtidig med at de fleste hjem begynder at pynte op og tænde lys. De fire søndage kaldes ganske enkelt første, anden, tredje og fjerde søndag i advent, og de følger tæt efter hinanden hen mod juleaften. Fordi advent er bundet til søndage og ikke til faste datoer, falder starten forskelligt fra år til år, men altid inden for den samme periode sidst på november.

Hvad betyder advent

Advent kommer af det latinske adventus Domini, som betyder Herrens komme. Navnet peger direkte på det, perioden handler om: forberedelsen på Jesu fødsel den 25. december. I den kristne tradition er advent derfor ikke bare en praktisk optakt til jul, men en tid, hvor man i kirken markerer ventetiden på en begivenhed, der fejres som selve kernen i julen.

Historisk går advent langt tilbage. Allerede i 1000-tallet fik julefasten betegnelsen advent, og perioden blev fastsat til fire uger. Den struktur med fire søndage er bevaret siden, og det er også derfor, vi i dag taler om første, anden, tredje og fjerde søndag i advent, uanset om man oplever perioden som en kirkelig tradition eller mest som en hyggelig optakt til jul derhjemme.

Datoer for advent de kommende år

Fordi advent altid begynder på en søndag, ligger første adventssøndag ikke på en fast dato. Den falder på søndagen i ugen fra 27. november til og med 3. december, og de næste søndage følger lige efter med en uges mellemrum. Herunder kan du se datoerne for de kommende år.

For 2027 og 2028 er kun første søndag i advent nævnt her. De øvrige søndage følger samme mønster: en ny søndag hver uge frem mod jul.

Traditioner i advent: lys, krans og stjerner

En af de mest udbredte traditioner i advent er adventskransen, hvor der sidder fire lys, ét til hver søndag. Man tænder det første lys på første søndag i advent, det andet lys på anden søndag, og sådan fortsætter det, indtil alle fire lys brænder samtidig op til jul. Mange vælger i stedet for eller som supplement til kransen en adventsstage, hvor lysene står i forlængelse af hinanden og tændes i samme rækkefølge.

Ud over lysene i stagen eller kransen pynter mange vinduer med adventsstjerner, der lyser op i de mørke eftermiddage. Traditionen stammer fra Tyskland, hvor den første adventsstjerne blev hængt op i 1880'erne, og siden har den bredt sig til danske hjem som en fast del af julepynten.

Endelig hører kalendere med til traditionen. Adventskalenderen følger søndagene, mens andre kalendertyper tæller dagene i december, som du kan læse mere om i næste afsnit.

Adventskalender, julekalender eller pakkekalender: hvad er forskellen

Adventskalender, julekalender og pakkekalender bruges ofte i flæng, men de følger faktisk forskellige rytmer. En adventskalender er knyttet til søndagene i advent, altså de fire søndage frem mod jul, og har derfor kun fire eller fem luger, alt efter om juledag selv tælles med.

Julekalender og pakkekalender følger derimod de 24 dage i december frem til juleaften, og her åbner man en luge hver dag, uanset hvilken ugedag det er. Det er den udgave, de fleste kender bedst i dag, med chokolade, billeder eller små gaver bag hver luge. Så når nogen taler om en adventskalender med 24 luger, er det strengt taget en julekalender, de mener, selvom navnene ofte blandes sammen i hverdagssprog.

Sådan pynter du til advent derhjemme

Skal du pynte til advent, er lys det naturlige udgangspunkt. En adventsstage giver et roligt og samlet udtryk, hvor alle fire lys står i forlængelse af hinanden, og den fungerer godt både på spisebordet og på en konsol i entréen. Har du sans for figurative stager, kan en hotdog lysestage fra Kersten eller en croissant lysestage fra Kersten give et legende twist til julebordet, mens en påfugle lysestage fra Kersten eller en sardin lysestage fra GiftCompany tilfører farve og karakter, hvis du hellere vil væk fra det klassiske udtryk. Vil du have et strejf af grønt, kan en grøn fisk lysestage fra &Klevering også bruges til at bygge videre på julepynten året rundt.

Rundt om lysene er det oplagt at samle andet julepynt, som juleophæng i vinduet eller på grenene, og gerne stearinlys i flere størrelser, så du kan blande korte og lange lys efter, hvor langt du er nået i advent.

Sammenfatning

Advent er de fire søndage før juledag, hvor både kirkeåret og mange hjem skifter til en mere lys og hyggelig stemning. Med datoerne på plads og traditioner som adventskrans, adventsstage og adventsstjerner kan du planlægge søndagene og pynten, så de passer til netop dit hjem.

Læs også

• Sådan skaber du hygge med levende lys
• Julepynt til hjemmet: Skab den perfekte julestemning
• Julepynt med personlighed: Sådan bygger du en unik julesamling
• Stearinlys guide: Typer, størrelser og brændetid